Hold nu helt op, hvor er livet bare skønt! Og det har jeg bare sådan en lyst til at dele med jer alle sammen. Jeg er så overlykkelig for tiden, at det er slet ikke til at forstå. ALT kører for mig.

Jeg er begyndt på mit nye arbejde hos Unplugged Juice, og det er rigtig fedt, og jeg kommer derved også til at møde nogle nye, søde mennesker. Det har været rigtig fedt, og jeg har været på kaffekursus og er blevet en rigtig barista (haha eller i hvert fald bare en lille smule), og i dag og i morgen skal jeg til juicetræning, så det er simpelthen så spændende!

Vi er, som I selvfølgelig godt ved, nået over d. 1. juni. Dette betyder, at det altså også var datoen hvor, mit første delmål var sat. Mit delmål er ikke nået. Og ved I hvad? Det rører mig slet ikke. Jeg har fået en KÆMPE gave i at flytte til København og få en ny tilværelse herovre, og jeg taber mig stadig! Jeg har nemlig tabt mig 13,5 kg i alt nu, og det vil altså sige, at vægten ligger nu på 78,5. Det er den mest fantastisk følelse. Så hvis I sidder nogen derude og læser med, som gerne vil tabe jer, kan jeg kun sige: GØR DET. Og lad være med at tænk så meget over det. Tag små skridt og lad være med at gøre det uoverskueligt for dig selv helt fra start, for så bliver det ikke sjovt, og når det ikke er sjovt, får man ikke den samme succes. Og når man så taber sig, så får man bare den vildeste motivation!

Hvad skal I lave i dag? Jeg skal som sagt til juicetræning, og det foregår på Fisketorvet i aften, så jeg har tænkt mig at tage i fitness et par timer inden og give den gas! Indtil da må man udnytte, at solen er fremme. I må have en dejlig dag alle sammen. Klem herfra