Jeg startede på uddannelse i sommer (som jeg nævnte i seneste indlæg her) . Efter at være flyttet til København og havde fået arbejde i en integreret institution, fandt jeg endelig min rette hylde. For første gang oplevede jeg, at der var noget, jeg var virkelig godt til, og noget jeg brændte for. Så jeg startede på pædagoguddannelsen, og det har været en virkelig god beslutning for mig – jeg er rigtig glad for det!

For at supplere SUen op, har jeg arbejde ved siden af i selvsamme børnehave, som jeg arbejdede i før. Ofte har det resulteret i lange dage, hvor jeg ikke har følt overskud til at træne efterfølgende. Det er ej heller altid, at jeg har fået træningstøjet med i skole og efterfølgende på arbejde, og så ved jeg, at jeg skal op på 4. sal for at pakke det ned og så ned fra 4. sal igen og hen i fitness, og det kommer bare aldrig til at ske. Når jeg først er hjemme, er det virkelig svært for mig at komme afsted.

Min første praktikperiode startede her i februar måned, og i sidste uge besluttede jeg mig for, at det skulle være slut med at dovne den af hjemme på sofaen. Jeg havde problemer med at falde i søvn om aftenen, og jeg vågnede flere gange om natten og kunne ikke sove igen; tankerne kørte rundt i mit hoved, og oftest handlede de om, at jeg var træt af min krop, og jeg lå og sagde til mig selv, at jeg skulle til at tage mig sammen, og at så svært kunne det vel ikke være. “NU GØR JEG DET!” tænkte jeg hver aften. “I morgen kommer jeg i fitness og spiser sundt og når alle mine mål og alle vil være stolte af mig og…..”. Men det skete bare aldrig. Jeg medbragte derfor mit træningstøj en dag i praktikken, og da jeg var på vej hjem, smuttede jeg forbi fitness. Det var vildt mærkeligt at være der igen, for det var næsten et halvt år siden sidst, men efter lidt tid var det fantastisk. Dejligt at føle sveden løbe ned ad panden igen og blive forpustet fordi, man står på en cardio-maskine og ikke fordi, man går 5 trappetrin op til sit klasseværelse. Det var tirsdag i sidste uge. Jeg kom i fitness onsdag og torsdag også. Så havde jeg en ret afslappende weekend, hvor jeg fredag var ude at drikke øl til fredagsbar og endte med at hive en flæskestegssandwich med hjem. Lørdag var jeg i biografen og spiste (meget lidt) slik. Kunne slet ikke få det ned! Udover det intet usundt i weekenden. Yay for mig!

Nu er en ny uge startet. Og allerede snart slut igen. Jeg har været henne at træne mandag og tirsdag, hvor jeg virkelig har givet den gas. I morgen regner jeg med at skulle til fredagsbar efter arbejde, men inden arbejde håber jeg at kunne hive mig selv ud af sengen og ned at træne – det kunne være for fedt! Så må vi se, hvordan weekenden kommer til at gå.

Det var en rodet snak, og det, jeg egentlig bare gerne ville sige, var, at det i lang tid har været svært at kombinere alle de ting, jeg har følt, jeg skulle. Jeg er et roligt menneske, og hvis jeg har for mange planer og for lidt alene-tid, hvor jeg kan stene serier på min computer, så hænger jeg hverken fysisk eller psykisk sammen. Lige nu føler jeg bare, jeg er inde i en god periode, hvor alt hænger ret godt sammen, og hvor jeg får implementeret træning i min hverdag, så det ikke bliver et alt for surt job.

Det her indlæg er virkelig grænseoverskridende at skrive. Jeg har været væk fra denne blog i snart to år, og nu vender jeg altså tilbage.

Grunden til, at jeg stoppede med at blogge var egentlig, at jeg følte, det gik rigtig godt med mit vægttab. Og bevares, det gjorde det bestemt også. Faktisk så godt, at jeg i april måned sidste år havde tabt mig 20 kilo. Det er jo skræmmende, fordi jeg hele tiden har sagt, at jeg aldrig skulle tilbage til “mit gamle jeg”, og at jeg aldrig ville tage så meget på igen. Og det gjorde jeg så selvfølgelig.

Hvad gik der galt, er så det evige spørgsmål. I bund og grund tror jeg, det var en blanding af, at jeg i den periode trænede meget, og efter de 20 kilo så jeg ingen resultater på vægten. Samtidig var min krop helt udmattet af al træningen, så udmattet at jeg nærmest ikke kunne træde i pedalerne på min cykel på vej på arbejde. Så jeg tog en pause fra al den træning. Og kom bare aldrig helt i gang igen, og når jeg ikke er i gang, startes en ond cirkel. Jeg spiser automatisk dårligere, og det er jo de færreste, der kan tåle det. Blandet med øl og junk over sommeren, blev det ikke meget bedre. Da jeg så ydermere startede på uddannelse i september, blev der i dén grad drukket nogle øl, der kunne mærkes på kroppen.

Og her sidder jeg så i dag. Og har været træt af min krop det sidste halve års tid uden at gøre noget ved det. Havde egentlig bestemt mig for, at jeg skulle gøre noget i det nye år. Det var som om, det ikke rigtig kom til at ske.

Jeg har overvejet at starte bloggen op igen flere gange, men det har været så grænseoverskridende for mig, at jeg ikke har fået det gjort. Men nu skal det ske! Og nu er den åben igen. Jeg vil anvende den som tidligere, som min egen slags dagbog og som en motivation for mig for at blive ved. Derfor er det heller ikke sikkert, at der vil blive opdateret så ofte, men mest når det passer ind i mit eget lille ego-skema.