Fitnessdk

FORÅR

Er det ikke bare en SKØN dag i dag? Det har simpelthen bare været så mega smukt og dejligt udenfor. Elsker, når det begynder at bliver lysere fra en kold og mørk vinter, det giver bare en kæmpe glæde helt indeni. Jeg tror, jeg vil til at finde mine solbriller frem. Har I været ude at nyde det dejlige vejr? Jeg har desværre kun været ude to gange kort for hhv. at skulle til tandlæge og have ordnet et gammelt hul, som gjorde viiiildt ondt, og så skulle jeg ud at handle. Der er bare ikke noget værre end at have tandpine, det er simpelthen så ganske forfærdeligt! Så i dag har jeg haft en hygge-dag med mig selv, hvor jeg har drukket en masse the (i den ene side af munden – det må have set sjovt ud), haft dyne inde i sofa (ja, sofa! – og den historie kommer senere!) og set film. Og jeg har virkelig nydt det!

Tilbage til den sofa-historie. Jeg (eller vi, min kæreste og jeg) har jo sådan set ikke haft en rigtig sofa. Blot en madras med ben og en masse puder. Dét så også rigtig fint ud, men jeg har bare savnet en rigtig sofa heeeelt vildt det sidste stykke tid, så derfor købte jeg i går en og overraskede min kæreste med et helt nyt hjem, da han havde fri fra arbejde om aftenen. Der skulle nemlig rykkes totalt rundt i lejligheden! Jeg var faktisk på vej i fitness, da jeg fik idéen, men så tænkte jeg, at jeg jo kunne udnytte det, så jeg beholdt træningstøjet på og gik så bare i gang med at slæbe frem og tilbage i skraldespande udenfor, senge der skulle rykkes gennem hele lejligheden, tøj der skulle køres i genbrug, handles ind osv. Det var virkelig hårdt arbejde, og jeg tror, jeg har forbrændt det samme, som hvis jeg havde været i fitness – mindst! Nu glæder jeg mig faktisk bare rigtig meget til at komme i fitness i morgen tidlig, og så står den ellers på kæreste-hygge-dag med shoppetur og i biografen om aftenen!

I må have en dejlig fredag aften, søde mennesker. Jeg vil I hvert fald få det bedste ud af min!! Møs

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitnessdk