Forfærdelig skidt

Mega sygdom og øvhed

Hej alle. Det irriterer mig simpelthen så voldsomt at skrive dette indlæg, for jeg føler ikke, at jeg har lavet andre indlæg for tiden end de, der omhandler hvorfor, jeg ikke får skrevet, og at jeg har været syg osv. Og jeg ved helt seriøst ikke, hvad der sker for min krop lige for tiden, men den synes i hvert fald, at min immunforsvar er noget lort, og det er jeg bare voldsomt sur over.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg havde jeg en meget øm tand. Den har været helt overdrevet øm (ja, stadig!?) helt indtil i går morges, hvor min tandlæge til sidst besluttede sig for at lave en rodbehandling. Den er dog stadig rigtig øm, men det betyder egentlig bare, at jeg ikke spiser så meget, så måske vejer det op for, at jeg overhovedet ikke får trænet? Nå! Men oven i den sindssygt ømme tand begyndte jeg at få lidt kras i halsen og hovedpine. Og nu har den krads i halsen og hovedpine altså resulteret sig til en ordentlig omgang halsbetændelse, forkølelse og feber. Jeg ligger bare og sveder, fryser, sveder, fryser. Det er forfærdeligt!

Hovedsagen er, at jeg er forfærdelig sur på mig selv over, at jeg ikke får trænet, når jeg rigtig gerne vil. “Så gør det da bare, forhelvede!”, tænker I. Men min krop siger simpelthen nej, jeg ligger bare og kan ikke gøre ret meget med mig selv lige for tiden. Jeg synes bare, at det er vildt irriterende, at det altsammen ramler sammen på et tidspunkt, hvor jeg faktisk lige havde vundet al min motivation tilbage, og nu kan jeg ikke gøre så meget ved det, og jeg bliver ved med at slå mig selv i hovedet med det og render rundt og er muggen og sur på folk (selvom det jo er mig selv, det handler om.)

Jeg håber bare virkelig ikke, at jeg kommer til at skrive flere af sådanne indlæg, nu vil jeg gerne snart kunne lave et indlæg om, at jeg har tabt mig og træner rigtig meget. Det bliver desværre bare ikke lige nu. Men jeg lover jer at vende tilbage så snart, jeg er rask, så I kan få lidt flere opturs-opdateringer i stedet for de her halv-deprimerende nogen. Jeg håber forresten, at I har det rigtig godt! Kan I have en god torsdag alle sammen. Kys

1

  • Mette

    Hej Silke.
    Kan du ikke spise vitamin piller til. Det gør jeg oven i min nye livstilsændring og det hjælper rigtig meget.
    (tager en af de multi tabs hver morgen)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forfærdelig skidt