New

Sundere alternativ

 

Hej alle

Nu er det jo juletid og tid til de obligatoriske danske, fede retter: flæskesteg, and, brun sovs, brune kartofler, kartofler generelt. Man kommer højest sandsynligt ikke udenom det her i juletiden. Det ved jeg i hvert fald, at jeg ikke gør – både med diverse julefrokoster og ikke mindst juleaften.

Et godt alternativ, hvis man gerne vil igang med at spise lidt sundere, når juletiden er ovre, kan være, at man erstatter f.eks. ris, pasta og kartofler med andre rodfrugter som f.eks. pastinak, gulerødder, jordskokker, persillerod, rødbeder, knoldselleri (disse er mine favoritter). Der er ikke nær så meget stivelse i rodfrugter, som der er i ris, kartofler og pasta, og derfor skulle det gerne være sundere at spise til sit kød og til alt andet for den sags skyld. Stivelsen i produkterne binder nemlig fedtet fra f.eks. kød, og derfor bliver det også sværere for kroppen at forbrænde det.

Rodfrugter er rigtig nemme at tilberede og smager godt nærmest uanset, hvad man gør ved dem. Jeg har aldrig prøvet at spise andet end gulerødder råt, så jeg ved ikke, om det smager godt, men man kan da give det et forsøg?

Ellers er det bare at skrælle sine rodfrugter, skære dem ud i nogle tern, eller hvad man lige synes, ser pænt ud. Gerne nogle lidt “rå” stykker, så det ikke bare er små, tynde strimler. Så kan man evt. komme dem i et fad og ind i ovnen med salt og peber og en lille smule olie over (dette kan man godt undvære, hvis man vil). Man kan evt. også komme noget karry eller andet krydderi over dem, hvis man synes, de trænger til en lidt mere krydret smag. Man kan også stege dem på en pande i stedet for, og det er samme fremgangsmåde med krydderierne. Personligt kan jeg bedst lide dem, hvis der er bid i dem, så de ikke føles helt kogte.

Man kan også lave en helt ret ud af sine rodfrugter, så man evt. skærer noget kylling i tern, som man lige bruner af og derefter kommer sammen med rodfrugterne. Så er det næsten som en sund gryderet – voila!

God fornøjelse med det :-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New